Feriehjemmet Ørum

VELKOMMEN TIL FERIEHJEMMET ØRUM!

Feriehjemmet drives af midler, stillet til rådighed af Jeanne og Werner Olufsens Legat, hvilket muliggør en lav egenbetaling. Ved ophold skal mindst 1 person i bestillingen opfylde fondens formålsparagraf. se her

Feriehjemmet er afslapning, retreat og rekreation i hjemlige, hyggelige omgivelser.
Deraf navnet Feriehjemmet. Med plads til 14 overnattende gæster i 7 velindrettede handicapvenlige dobbeltværelser, er Feriehjemmet Ørum velegnet til ophold for institutioner, foreninger, familier og privatpersoner, der har brug for ro og samvær.

Parken på 50.000 kvadratmeter lige udenfor døren, giver mulighed for smukke gåture og frisk luft. Eller bare sidde på terrassen og nyde det skønne blomsterflor.

Kontakt driftleder Ole Madsen på tlf. 24 65 37 23 for yderligere information, også vedrørende evt. arrangementer på Feriehjemmet udenfor sæsonen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

Feriehjemmet disponerer over 7 dobbeltværelser, alle med eget bad og toilet. Huset har en havestue med indendørs opvarmet swimmingpool, spisestue, opholdsstue og stor udendørs træterrasse, med udsigt over Ådalen. Huset er bygget i 70’erne, oprindeligt som en meget stor privat villa. I dag er huset blevet restaureret og moderniseret med respekt for originale stil, som giver en skøn blanding af fortidens stilarter og nostalgi.

Feriehjemmets søde personale er behjælpelige med alt det praktiske under opholdet, og køkkenet tilbereder traditionelle, veltillavede danske retter.

Huset grænser direkte op til den frodige, smukke Moesgaard Park.
Feriehjemmet ligger idyllisk placeret i Midtjylland, i Ørum Sønderlyng mellem Viborg og Randers, grænsende direkte op til Ådalen og Ø Bakker. Med skøn natur så lang øjet rækker, er der masser af muligheder for vandre, løbeture- og cykelture. Området byder ligeledes på flere flotte golfbaner.

Der er et væld af udflugtsmuligheder, herunder Mønsted Kalkgruber, verdens største kalkmine, som byder på oplevelser om geologi, flagermus og endeløse minegange. Man kan også besøge Randers regnskov, den tropiske zoologiske have beliggende i Randers, med brusende vandfald og mange fritlevende aber og fugle. En anden seværdighed er den smukke Viborg Domkirke som går helt tilbage til 1133. Er man mere til shopping og gastronomi findes der et stort udbud i både Randers og Viborg.

Du kan se ledige datoer i kalenderen her

Du er altid velkommen til at sende en forespørgsel til driftsleder Ole Madsen på:
Email: booking@feriehjemmet.dk
TLF: +45 86 65 23 33 eller mobil: +45 24 65 37 23

Information vedrørende Covid-19

Kære Gæster

Vi følger de retningslinjer som er fastsat af folketinget, regeringen og sundhedsmyndighederne.

Som mange andre, er vi naturligvis kede af den situation som frygten og risikoen for smitte med Coronavirus/Covid-19 har skabt. Vi er selvsagt også bekymrede for vores gæsters og vort personales velbefindende.

Mulighederne for at åbne Feriehjemmet for vores gæster, på det tidspunkt vi oprindeligt havde planlagt, nemlig den 11. maj 2020 er i øjeblikket noget usikker, idet det ikke vides hvorledes en gradvis genåbning af samfundet og dagligdagen for Danmark vil forløbe.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen

Jeanne og Werner Olufsens Fond - Feriehjemmet Ørum

Læs mere om Covid-19